Xuycau æmæ Uastyrdzy balcy kuyd cydysty

Uastyrdzytæ razdær zæxxyl cardysty æmæ kuyvd kodtoj Uady khuybpyl
Zærond Uastyrdzy sæ uælejæ bady æmæ skuyvta xuycaumæ bægænyjy dzæbidyræj. Xiiycauyl symbældi jæ kuyvd. Xuycau rarvysta zæxmæ jæ razlæuuædzy: «Acu dy, æmæ uastyrdzytæj abon æbpæty razdær ci skuyvta, uj mæm rakæn.» Xuycauy razlæuuæg ærxyzti zæxmæ. Bacydi uastyrdzytæm æmæ syn dzury: «Uæ bon xorz, æmæ uæ kuyvd barst uæd». Uastyrdzytæ systadysty æmæ jyn zahtoj: «Xuycauy xorzæx dæ uæd, fælæ næm badgæ ærkæ».
«Æz badgæ næ kænyn, fælæ uæ abon æbpæty razæj ci skuyvta, umæ xuycau dzury, æmæ jsæm kuyd ssæua.»
Uæd Zærond Uastyrdzy dzury: «Kuvgæ æz skodton, fælæ mænæn mæ xuycauy razmæ ssænyn agkag næu.»
«Næj dyn gænæn, dæ kuyvd yl symbæld abon, æmæ dæ jæximæ xony.»
Zærond Uastyrdzy jæ bazyrdzyn bæxyl abadtis, ssydis xuycaumæ æmæ jæ kærty ærxyztis. Midæmæ næ xizy, æfsærmy dzy kæny.
Uæd æm xuycau rarvysta jæ razlæuuædzy: «Acu, æmæ jæ midsæmæ rakæ!»
Uastyrdzy baxyzti midæmæ sæmæ jæ razy ærlæuuyd. Xuycau yn jæ khux rajsta æmæ jæ ærbadynkodta jæ dællag fars.
Bajdydtoj iumæ cæryn, Uastyrdzyjy quydtægtæ tyng jæ zærdæmæ cæuync xuycauæn. Fæcardysty biræ bonty iumæ æmæ jæm dzury xuycau Uastyrdzymæ: «De’hdæuttæ mæ zærdæmæ tyng cæuync, Uastyrdzy, fælæ ma kuy fæcæuigkam xætæny iumæ, uæd dyn bazonin dæ qaru fændagyl.»
«Xuycau, nyuuadz mæ: fændagyl nicy bakændzynæn de- mæ cæuynæn æz.»
Nal æj uadzy xuycau: «Næj dyn ædzæugæ, ændaær dyn gænæn næj.»
Siftyhtoj sæ bæxtæ æmæ rataxtysty zæxmæ. Bajdydtoj sæ kuvæg adæmtyl zilyn.
Bajdydtoj bæræg, ci cæmæj cæry, uj. Fæcæuync iu dyndzyr kalak-qæuy.
Sae xuyzmæ gæsgæ sæm cæuync kalacy padcæxtæ æmæ sæ xonync sæximæ.
Xuycau Uastyrdzymæ dzury: «Uastyrdzy, makæmæ qus æb-pyndær, mæ fæstæ cæuyny koj kæ.»
«Næ, xuycau, nikæmæ qusyn. Dy cy kænaj, æz dær uj.» Arastkodtoj kalacy. Kalacy kæron, qæmp-sær ahuysty midæg cærync xærz mæguyræj soqquyr læg æmæ khuylyx us. Nyr uary æmæ ædtejæ kuyd uary, midægæj dær aftæ tædzy.
Xuycau ærfysymkodta udonmæ æmæ badzyrdta: «Uazæg næ uadzut, xædzarontæ?!
Racydi sæm zærond læg kærcy khærity midæg, fænyk yl sxæcyd, aftæmæj. Sæ khuxtæ syn rajsta: «Raxizut, ægajtmæ uæ sær ærdardtat mænmæ fysymmæ».
Baxyztysty midæmæ chizijæ dzag xædzarmæ. Mæguyr lægæn jæ us fyd bæhnæg, byzhuyrty jæxi tyxtytæ kæny.
Ærbadtysty xædzary bæston.
Zærond, læg jæ usmæ babadti æmæ jyn jæ qusy cydærtæ dzury: «be, tug nyuuaryd, xorz us, aj næm cæj xorz uazdzytæ badarotoj sæ sær fysymmæ. Nyr syn cy baxæryn kænæm, uj næ zonyn. Iunæg fys æmæ sæhy xicau stæm, æmæ dzy kæcy argævdæm: fys argævdæm, sæh nyn dzæhæl kændzæn, sæh argævdæm, fys nyn dzæhæl kændzæn. Cæj, sæh argævdæm, fys uæddser sabyrdær u!»
Systadi zærond læg æmæ fæcæuy jæ lædzædzy æncæjtty qellæuttægængæ. Sæh ærbakodta æmæ jæ usmæ dzury:
«Syst ma uælæmæ, æmæ myn jæ khaxyl fæxæc».
Uæd Uastyrdzy festad æmæ næ uadzy sæh ærgævdyn. Xuycau æm dzury: «Cymæ, Uastyrdzy, dy xisdær dæ, ævi æz?» Fezdæxti Uastyrdzy æmæ abadti xuycauy dælejæ.
Argævsta zærond læg sæhy æmæ jæ baftydta adzy.
Æmbis fyx kuy fæcis sæh, uæd xuycau dzury: «Uastyrdzy, cy fædæ, bæxtæ ralas, æmæ com!»
Uæd zærond læg systadi æmæ sæm dzury: «O, mæ xorz uazdzytæ, kæd uæ agkag mitæ næ bazydton, uæddær sseh semse fysy xicau uyddsen, semse argsevston mse iunseg sæhy symax tyxxæj. Kæd dzy xærgæ næ kænut, uæddær æj suadzut uæ razmæ isyn.»
Xuycau æm dzury: «Xærzbon u, mæguyr læg, maxæn læuuæn næj.»
Arastkodtoj æmæ fæcæuync Uastyrdzy fætærgaj, æmæ razæj fætæry jæ bæx. Xuycau æm dzury: «Fælæu ma, Uastyrdzy, memæ dæ sær næ darys cæuynmæ?» Uastyrdzy jæm ærIæuuydi, æmæ jæ bajjæfta xuycau dær. Xuycau æm dzury: «Cy kænys, Uastyrdzy, cy tærgæjttæ myn kænys?» Uastyrdzy jæm dzury: «Xuycau, de’hdæuttæ næ bæzzync, xorz æhdaȕ dæm næj.»
Xuycau æm dzury: «Uy kænys, Uastyrdzy, kuy nicy færæ-dyddæn!» Uæd æm Uastyrdzy dzury: «Kuyn ’nicy færædyddæ?! Racæjcydystæm goræty, padcæxtæ næ xuydtoj fysymuaty æmæ dy nikæmæ bakuymdtaj. Racyddæ urdygæj, æmæ goræty kæron mæguyr læg æmæ us, æmæ udonmæ ærfysymkodtaj: sæ sæh argævstoj max tyxxæj. Dy jæ ne suahtaj^isyn dæ razmæ, aftmæj cæuynyl fædæ. Uj dyn cæj xorz uydi dæuæn?» — «Nicy kæny uj tyxxæj, Uastyrdzy; kæd acy xadt færædyddæn, uæd cas dissag uyd!»
Bajdydtoj ta iumæ cæuyn.
Iu ran biræh sxuyssyd fændagyl uælgommæ. Xuycau jæ særty baxyzt æmæ jyn dzury: «Cy kænys, biræh, uælæmæ syst, bæx dæ chæl kæny!»
«Cy ma kænon, xuycau: fældisgæ mæ skodtaj æmæ myn xærinag næj, æmæ mælyn sydæj».
Uæd m xuycau dzury: «Acu, goræty kæron soqquyr Iæg æmæ khuylyx us: æmæ dzyxæj dyn udon læværd fæuænt. Acu æmæ sæ baxær. Sæ sæh dær syn bajjafdzynæ fyxæj, uj dær baxær».
Biræhæn xuycauy dzyxæj dzyrd kuy racyd, uæd systad æmæ cæuynyl fæci. Bacydi æmæ sæ argævsta æmæ sæ baxordta.
Uastyrdzyjæn mæstj askhuyd jæ igær. Jæ bazyrdzyn bæxy bazmlynkodta æmæ razmæ cæuynyl fæcis.
Kuy adard, uæd æm xuycau tilifonæj 27 dzury: «Fælæu ma, Uastyrdzy, kæd iumæ cæuæм, uæd.» Uastyrdzy jæm nal qusy æbpyndær: jæ cæuyny koj kæny. Uæ æm xuycau dzury: «Fælæu ma, Uastyrdzy, æmæ myn bazonaj, mæ quydtag ciu, uj». Uastyrdzy ærlæuuydi, æmæ jæ ajjfta xuycau dær. Dzury jæm xuycau: «Uastyrdzy, cy kænys, cy myn tærgæjttæ kænys?!»
«Kuynnæ tærgæjttæ kænon, xuycau: de’hdau næ bæzzy æbpyn. Ucy soqquyr lægn æmæ usæn æz sæ tærihædæj mælgæ kodton æmæ aftæ kuy ænqældton, kæd syn isty card radtis, mijjag. Dy syl nodzy biræhy baftydtaj æmæ sæ baxordta: uj kæcæj bæzzy de’hdau dæuæn?!» — «Nicy kæny. Uastyrdzy, acy fændagyl rdydtytæ kænyn, æmæ myn nybbar».
Bajdydtoj ta urdygæj sæ kuvæg adæmyl xæt yn. Fæxættysty biræ, stæj sfardæg sty uælarvmæ.
Ærxyztysty sæ kærty. Bæxtæ Uastyrdzymæ radta: «Udon alas skhætmæ dy».
Uastyrdzy balasta bæxty skhætmæ æmæ sæ bædty.
Xuycauy us bacydi skhætmæ. Ærymbæxsti Uastyrdzy bæx-auuony, æfsærmy dzy kæny: uj zærdæj, jæxi quydyjy istæmæ ærbacyd. Uæd kæsy, æmæ jæm bacyd jæ lædzy xaj æmæ qazync, chæxsnag phatæ kænync. Lægæn exs jæ army æmæ dzy xuycauy usæn jæ rahæn nyxxafta iu ærtæ. Us jæ dzyxy dzag nyxxudti nodzy. Uastyrdzymæ dissag fækastis, æmæ agæbpkodta kæuyldærty æmæ xuycauy dællag fars ærbadt.
Ualynmæ us dær jæxi nyxsadta æmæ baxyzti xuycau æmæ Uastyrdzyjy razmæ, «ægascutae» syn zahta.
Xuycau jæ ronmæ bavnældta, zældag khuxtæsærfæn rajsta æmæ jæ babpærsta jæ usmæ: «Uj sxid, æmæ jæ nyxs». Usæn jæ riuyl symbæld, æmæ nykkuydta.
Nykkæuynmæ Uastyrdzy nyxxudti, æmæ jæ xuycau færsy: «Сæuyl fæxuddæ, mænæn dær ma jæ zæh.«— „Ma mæ færs, xuycau, acy fændagyl æz cy dissægtæ fedton, udon dy dær fen!“ -„Cy dissag fedtaj, zæh ma myn æj!“ -..Kuynnæ fedton dissag: ærdæbon skhætmæ kuy balaston bæxtæ, uæd dæ us baxyzt skhætmæ, æmæ jæm æz bæx-auuonæj kæsyn. Ualynmæ jæm iu læg baxyzt, æmæ iumæ chæxsnag phatæ ænync. Lægæn exs jæ army; umæj jyn ærtæ nyxxafta, æmæ us jæ qælæsy dzag nyxxudt».
Uæd æm xuycau dzury: «Babyn uaj, Uastyrdzy, æmæ uj cy dissag fækast dæumæ: uj jæ uarzon uyd, jæ uarzon. Ucy xabar æz sfældyston zæxxyl».
«O-æmæ, dy jæm zældag khuxty særfæn babpærstaj, uj jæriuyl symbæld, æmæ us skuydta».
«Uj tyxxæj nicy kæny, Uastyrdzy, fælæ mænæj aftæ, — æmgar æmgary qulony bacyd, æmæ uj tyxxæj fæxuddæ».
Bajdydtoj iu ran badyn xuycau æmæ Uastyrdzy. Xærync æmæ nuazync.
Xuycauy ævsymær uyd ævzær, ænæsæræn Uyzyn, æmæ jæ næ uahta xuycau jæ cury badyn. Balæuuyd Uyzyn jæ razmæ xuyсauæn: «0, xuycau, æz dær de’vsymær dæn. Kæd næ bæzzyn, uæddær, æmæ myn dæ cury bynat!» Xuycau æm dzury: «Uyzyn, næ bæzzys, æmæ dyn kuyd radton mæ cury bynat! Mænmæ alæbon zædtæ æmæ daudzytæ tærxony tæxynс, æmæ iu nyxas kuy nikæmæ babparaj, uæd myn aftæ nici zæhdzæn: «Xuycau, uj ta dæ cury cy sbadti?!» Uastyrdzy jæm dzury: «Kæd ævzser u, uæddær de’vzær, æmæ jyn radt dæ cury bynat».
«Næ jyn radtdzynæn æz aftæmæj bynat. Acæuæd me’vsy- mær Uyzyn mærdty bæstæm. Mærdty bæsty fæzilæd, mærdty bæsty adæm fyldær sty, ævi mæ kuvæg adæm fyldær sty, uj bazonæd, æmæ jyn uæd radtdzynæn bynat».
Arastkodta mærdty bæstæm Uyzyn katæjttægængæ. Xuycau Uastyrdzymæ dzury: «Uastyrdzy, dy dær acu jemæ bæræggænæg.»
Cæuync Uastyrdzy æmæ Uyzyn iumæ. Nyxxædcae sty mærdty bæstæm.
Bakasti Uastyrdzy mærdty bæstæm, æmæ uaertæ mærdty xuycauy uællag fars badync xuycau æmæ jæ us. Uastyrdzyjæn qyg uydi æmæ razdæxti urdygæj mæstæjdzag fæstaemæ.-«Dæxi fækhaxaj, xuycau, kæd mæ cy khaxys; mæn ardæm rarvysta, jæxædæg mæ iuværsty mæ razæj fæcis jæ usimæ.» Uy-zyny fæstejæ nyuuahta, jæxædæg sfardæg uælarvmæ.
Um bakasti, æmæ uærtae xuycau æmæ jæ us badync. Barast æmæ xuycauy dælejæ ærbadt.
Xuycau æm dzury: «be, Uastyrdzy, Uyzyn dyn kæm is? Cy xabaerttæ is mærdty. istytæ myn zæh».
Uæd æm Uastyrdzy dzury: «Ma mæ færs, xuycau, mæstæj mæ ma mar! Mæn mærdty bæstæm arvystaj, dæxædæg dæ usimæ mæ razæj fædæ æmæ mænæj tahddær nyccyddæ».
«Æmae æz kæcæj nyccyddæn?! Dy kuy acyddæ, uædæj nyrmæ ardygæj kuy nikuydæm aværdton mæ khax dær.» -«Au, uædæ mærdty xuycau Barastyry uælejae kuy baddæ æd us».
«Uj æz næ uyddæn, Uastyrdzy: udon, dy myn cy soqquyr læg æmæ khuylyx usy tyxxæj tærgæjttae kodtaj, udon Uælaeuyl syn nicy card radton, fælae syn sæ tærihaed biræhæn ajsynkodton æmæ syn mærdty bæsty xuycau æmæ jæ usy bynat radton.»
Uæd æm Uastyrdzy dzury: «Syzhærin fest, xuycau, xorz quydtægtæ dæm is.»
Ualynmæ Uyzyn dær sxædcæ mærdty bæstæj æmæ jæ færsy xuycau: «Cæj, me’vsymær Uyzyn, mærdty bæsty cy xabærttæ is? Istytæ myn dzur, kæcytæ fyldær sty mærdty bæsty adæmæj æmæ mæ kuvæg adæmæj?»
Uyzyn æm dzury: .Mærdty bæstae fyldær sty, xuycau!»
«Næ bazydtaj, Uyzyn: æz mæ kuvæg adæmæj mærdty bæstæm næ auadzdzynæn fyldær.»
«Æz aftæ næ banymadton, me’vsymær xuycau.»
«Uædæ kuyd banymadtaj?»
«Jæ bon daræs, je’xsæv xuyssæn kæmæn u, uj dær mærdtyl banymadton æz. Xurbon jæ khaxyl dzabyr skænyn jæ bon kæmæn næu, uj dær mærdtyl banymadton. Je’xsævær jæ raisomy axodænmæ ci ævsery, uj dær mærdtyl banymadton Uæd zahta xuycau: «Adon æcæg dær mærdtyl nymainag sty» Æmæ jyn radta bynat jæ cury.
Abon dær bady jæ cury Uyzyn.
Radzyrdta æ Gubaty Dzagko.
XUSSAR IRYSTONY FOLKLOR
STALINIR 1936 az

Комментирование и размещение ссылок запрещено.

Комментарии закрыты.

Яндекс.Метрика